Familien stammer fra den sydlige del af det der i sin tid var en del af Danmark, dvs. området ved Husum og Ejderen samt landsdelen Ejdersted. Familliens højborg er Koldenbüttel ca. 1 km fra Friderictstadt. Her har de levet i 600 år, og familien er der stadig.

Der er stadig nye gravstene for familien Honnens på kirkegården. Navnet Honnens er altså ikke så ualmindeligt her.

Det Frisiske folk var et stolt folk, der dels kæmpede mod havets luner men også diverse felttog udefra.

Familiens våben er den springende hund og det menes, at våbnet stammer fra dengang Kong Valdemar Sejr tillod bønderne, at føre våben.

Våbnet er i blåt felt, med en hvid springende hund med udrakt rød tunge. Et rødt halsbånd med en guldring.

På hjælmen to af sølv og blåt delte vinger. Vingerne er egegrene. Endvidere tre røde hjerter.

Fra hjælmen udgår en kappe/vinger i blåt og sølv.

Det originale våben er gået tabt, formentlig brændt mellem andre papirer, så altså overleveret som ældre i familien huskede det.

Familie grenen Hunius (oprindelig Hunnens) har anvendt det samme våben. De er en parallel gren af familien, helt tilbage fra Sivert Nickels i ca 1450. Bemærk de tre hjerter i hjælmen (Familien hed Hunnens før vores gren af familien).

Våben 1 og 2 stammer fra den gren af familien der hed Hunnens og senere Hunius.

Våben 3 er håndskitse fra familien Hunnens som de husker det oprindelige våben.

Våben 4 har jeg fotograferet på en husmur i Frederichstadt.

Børn af Hans Eckleff Friedrich Hunnens:

Margaretha Sophia Hunnens (1691-1745) g.m 1) Ketel Laverens 2) g.m Hinrich Clausen

Junge Friedrich Hunnens (1693-1733), ejer af Eckleffs Werk (eller Hof) g.m 1) Martha, datter af Siverts Peter Ingwers g.m 2) Anna (Antje) Hans, datter af diggreve i Ejdersted, Ratmann og Lehnsmann Broder Hans (1707-1751)

2 døtre, Hunne Friedrich Hunnens (1698-1728)

Detlef Friedrich Hunnens (1699-1763)

og Johann Friedrich Hunnens (1694-1729)

(5xTip) Johann Friedrich Hunnens (1694-1729)

f. i Koldenbüttel, flyttede til Witzwort hvor han døde 1729

g.m Catharina Janns

Han er den ældste af familiens "nulevende familielinier"

Efterkommerne flyttede fra Witzwort til Oldenswort og videre til Danmark

Den mandlige del af slægten uddøde således i Tyskland

Børn af Johann Friedrich Hunnens:

Johann Friedrich Hunnens (1729-1784)

Hans Friedrich Hunnens (1727-1796)

(4xTip) Hans Friedrich Hunnens (1727-1796)

Ejer af Steinbrennerhof i Oldenwort sogn, kirkeforstander i Witzwort

Steinbrennerhof er et typisk frisisk hauberg, opbygget som en dansk firlænget gård, men overdækket med et samlet tag.

Højt opbygget for, at undgå vandmasserne.

g.m Christine Dorothea Lassen (1742-1791), datter af Asmus Lassen fra Angel

Børn af Hans Friedrich Hunnens:

Asmus Lassen Honnens

Hans Friedrich Honnens, 1 datter, Peter Fridrich Honnens

og Johann Friedrich Honnens (1770-1828)

(3xTip) Johann Friedrich Honnens (1770-1828)

Ejer af Steinbrennerhof, Premierløjtnant i den danske hær, Lehnsmann i Oldenswort, g.m Marie Elisabeth Johns, datter af John Johns Møller

i Witzwort (1772-1850)

Børn af Johann Friedrich Honnens:

Christine Dorothea Honnens (1793-1796)

Johann Friedrich Honnens (1800-1891)

Georg Fridrich Honnens (1803-1849)

Wilhelm Ahlefeldt Honnens (1807-1834)

og John Johns Honnens

(TipTip Oldefar) John Johns Honnens (1797-1876)

Var substitut for ledelsen af 4. division, Københavnerne brugte udtrykket, "så du røven af 4. division", underforstået, de var ikke med ved Dybbøl.

Meget urimeligt da hæren netop strategisk blev trukket op i Jylland for, at forsvare det øvrige land.

Har maleri med Tip Tipoldefar, Tip Oldefar med sønnen Hans Henrik og maleren Otto Bache.

Han kunne pga. sin titel gifte sig med Juliane Marie von Arenstorff.

Hans kone Juliane Marie Von Arenstorff, datter af Oberst Thycho Von Arenstorff til Dronningborg har stor betydning for familien, dels er hendes aner interessante, bl.a fordi hendes familie arvede et Fideikommis med ejendomme i det gamle Østtyskland. Hun var velbegavet og livlig samt dygtig person. Juliane Marie dør i 1859, pga. en Kolera epidemi som optrådte i Århus, hun blev derfor begravet hurtigt og huset stænget.

Familien er således en af de vigtige grene i familien:

Famlien er derfor opdelt i Honnens, Arenstorff og de Lichtenberg. Familiens forfædre herfra er temmelig indgifte.

Jeg har beskrevet familien Arenstorff og de Lichtenberg efterfølgende i dette skrift.

Familien har tre våben fra John Johns Honnens, beskrevet i tekst om familievåben.

Børn af Johns John Honnens:

Gustav Adolph Honnens (1832-1906) g.m Jenny Jensine Elisabeth Muxoll (1835-1914) datter af kommandør Christian Muxoll. Politimester i Randers, Kammerherre

Elise Sophie Honnens (1836-1914), klosterdame på Støvringgård

Carl Christian Honnens (1841-1841)

Christiane Ulrikke Petrea Honnens (1834-1906) g.m Adolph Schramm (1832-1902)

om Christiane kan nævnes:

Christiane (Jane) bliver plejedatter hos Adam v. Arenstorff (hendes morbror)

John John Honnens gik med på det såfremt hun hvert år mødtes med sine søskende i Danmark, og hendes søskende efterfølgende mødtes med hende i hendes hjem i Drebkau.

Efter et sådan besøg, da de var voksne, morede de sig med et bal i "Velrein".

Ved denne lejlighed red en tilbeder Grev Von Finckenstein fra garnisonen i Greifswalde sin hest ihjel for, at nå til Drebkau. Han fik arrest for denne forseelse.

Min Tip Tip oldefar fortrød bitterligt, at han havde ladet sin datter bortadoptere, også selvom det var familie.

Adam Frederik (Fritz) Wilhelm Honnens (1839-1883)

Om Fritz kan nævnes:

Beskrivelse: Fritz var noget yngre end tip oldefar men deltog i 1864.

Var med ved tilbagetrækningen fra Dannevirke.

Han udmærkede sig ved evakueringen af Fæstningen Fredericia i april 1864. Jeg har original ordren der beordrer ham til, at forlade stillingen som sidste mand.

Der var oprindelig 1000 mand, der delvist blev evakueret uden prøjserne opdagede det.

De sidste 250 mand skulle være Tordenskjolds soldater så prøjserne troede de stadig var 1000 mand.

Han havde kommandoen som ung sekondløjtnat, under Kaptajn Borrings sygdom, han forestod evakueringen af de sidste 250 mand, og forlod fæstningen som nævnt ovenfor som den sidste (skrift af Preben Honnens de Lichtenberg foreligger).

Min TipTipoldefar bad om, at hans yngste søn måtte få titlen kammerjunker, men etaten misforstod det og gav titlen til broderen (tipoldefar) Thycho (som derfor aldrig brugte den).

Herunder:

(Tipoldefar) Tycho Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg (1830-1907)

om Tycho kan nævnes:

Beskrivelse: Tycho Honnens betyder naturligvis meget for vores familie Honnens de Lichtenberg.

Tycho tog som ung officier ivrigt til krigen i 1848-50 (1849-50).

Deltog i slaget ved Isted.

I 1864 deltog han ved Dannevirke og siden Dybbøl.

Han har stået ved kanonstillingerne ved Dybbøl, Københavnerne ville have den krig, men han beskriver i sin dagbog, at stillingerne er ødelagt, og dermed er alt tabt.

Han var lykkeligvis ikke ved stillingen den dag Prøjsen angreb, men skulle have været der de nærmeste dage efter.

Ud af hans årgang fra 1848 blev ca 30% af officierne dræbt ved krigene i 1848-50 og 1864, officerene var godt skudsmål.

Fik strejfskud ved Dybbøl men kom igennem begge krige.

Det interessante ved hans dagbog er, at han ikke beskriver de lidelser der var ved Dybbøl, han var offiicer og lidelserne var en del af krigen, man ikke behøvede at omtale.

Hans store indsats var evakueringen af Als.

Prøjserne nedslagtede efter Dybbøl den danske hær på Als (danskerne snakkede om Dybbøl, men aldrig om Als, det var simpelthen for pinligt).

Thycho "slæbte" den danske slagne hær via skibe tilbage til Fyn/Sjælland, en af de største evakueringer i dansk historie.

Hans dagbog fra 1864 fik jeg indscannet hos rigsarkivet og den kan downloades fra siden "Familiehistorie".

Tycho giftede sig med sin kusine Sophie de Lichtenberg. Da hun havde arvet godset Bidstrup, anmodede han kong Chr IX om, at måtte føre navnet Honnens de Lichtenberg og det Lichtenbergske våben, jeg har patentet fra kongen i håndskrift.

Hermed er de tre familier forenet

Honnens gennem sin far

Arenstorff gennem sin mor

de Lichtenberg gennem sin kone (og derefter fælles navn: Honnens de Lichtenberg)

Børn af (Tipoldefar) Tycho Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg (1830-1907):

Hans Henrik Honnens de Lichtenberg (1857-1915), premierløjtnant fodfolket

g.m Dagmar Ernestine Frederikke Betty Angelika Baronesse Wedell-Wedelsborg (1860-1909)

Besiddere af Bidstrup

Johan Honnens de Lichtenberg (1860-1944) g.m Fanny Westring (1863-1935)

Sophus Honnens de Lichtenberg (1865), oberstløjtnant, senere chef for Livgarden

g.m Ingeborg Secher (1869)

Julianne Marie Honnens de Lichtenberg (1863) g.m Sophus Frederik Julius Pretzmann (1862-1929), ejer af Frisenvold.

og

(Oldefar) Gerhard Honnens de Lichtenberg (1868-1954), kaptajn, kammerjunker Chr. X Mindesmedalje mm.

g.m Olga Caroline Mathilde Paul, datter af grosserer Paul.

Sygdommen har kedelige bivirkninger, nedsat hørelse, depression, svagelighed i organer, hvis det ikke bliver behandlet. En sygdom der helt klart stammer fra familien Arenstorff, er ikke blevet bedre af, den sammengifthed mellem Arenstorfferne og familien de Lichtenberg (3 led).

Hans kone Olga var af tysk oprindelse (stammer fra familien Paul (bl.a familien Schack), der er ingen tvivl om, at dette gav problemer mellem generationerne under krigen, hendes protyske holdning gjorde, at der var køligt forhold i familien under anden verdenskrig.

Min grandkusine Rie har fortalt, at når hun har spurgt ind til Olga, har hendes mormor (datter af Olga) bare svaret "Hun var Tysker".

Oldefar har beskrevet alt om famillien Honnens, Arenstorff og de Lichtenbergs bessidere af Bidstrup. Han tog til Nord Tyskland og gennemgik kirkebøger, kontaktede tyske interreserede og har dermed ført familien Honnens tilbage til ca. 1452.

Herved har han beskrevet medlemmer af familien Hunne, Hunnens, Honnens gennem 600 år.

Registreret flere hundrede familiemedlemmer.

Han har skrevet (den lille røde) om Famillien Schiebell og Arenstorff og Fideikomiet heromkring.

Skrevet om Bidstrups besiddere.

Han har skrevet tekst om sine forældre Tycho og Sophie, heri fandt jeg et personligt dokument fra Chr. IX fra 1867, der bekræfter Familien Honnens ret til, at føre våbnet og navn efter de Lichtenberg.

Min oldefars interesse for historien bevirkede, at faderen overdrog ham følgende:

Billede fra Bidstrup af Otto Bache, med Tipoldefar, ældste søn Hans Henrik, TipTip oldefar John Johns Honnnens og maler Otto Bache.

Våbensamling tilbage fra Arenstorfferne/Honnens

Tipoldefars dagbog fra 1864

Patentet på navnet Honnens de Lichtenberg.

Det er min oldefar der skal takkes for, at vi ved så meget om familien, stor tak til ham, godt gået!!!

Det største cadeau til ham.

Børn af Gerhard Honnens de Lichtenberg:

Fritze Sophie Andrea Honnens de Lichtenberg (1905) g.m 1) William Adolph Borum 2) Erik Nielsen

Dagmar Regitze Honnens de Lichtenberg (1906) g.m læge Johan Ottosen (1905), læge i Hoptrup.

og

(Farfar) Paul Gerhard Honnens de Lichtenberg (1902-1967)

g.m Margrethe Grotum Hofman, datter af optiker Axel Georg Hofman

 Var ivrig medlem af diverse foreninger, bl.a. Tordenskiolds venner, de rejste en sten hvor Tordenskiold blev dræbt i duel i Nord Tyskland (pga. en ligegyldig udstoppet lemming med flere hoveder, som Tordenskiold mente var et falsum).

I 30'erne sejlede han ubåde mm., som ses ovenfor (båndene nedenunder billederne er fra matroshuerne fra de respektive skibe, jeg har mange flere bånd end de viste).

Var i redningstjenesten (Fyr og Vager tjenesten)

Ihærdig skribent om skibshistorie, samt bogen om Peter Larsen 1864, om en gammel fyrskippers oplevelser.

Stor samler af skilte, skibslamper mm. fra Holmen, disse gik desværre tabt da min farmor ikke helt havde fornemmelse for værdien heraf.

De havde først sommerhus i Dragør og siden i Rørvig, ja billismen kom ind i famillien da de kørte Morris 1000.

Søn af (farfar) Paul Gerhard Honnens de Lichtenberg (1902-1967)

(Far) Preben Honnens de Lichtenberg (1932-1984)

Beskrivelse: Livgarden

Gift med Hanne Lis Jensen (f. 1933), datter af Kai Jensen (1897-1997), regnskabschef i Belysningsvæsenet, ihærdig løber og med til OL i 1924.

Mor Else Jensen (hendes mor (oldemor) Kitty, var gift med Kai Nielsen, derfor har familien mange værker herfra).

Far var ivrig sejler i sine unge år, Dragør (hvor farmor og farfar havde sommerbolig)

Fra midten af 1950- og frem til 70'erne tjente han i Livgarden, primært i Sandholmlejren, Kompagnichef m.v.

I 70'erne diverse stabsfunktioner bl.a i Forsvarskommandoen, Kastellet.

Indgik i bisættelsen af Fr. IX, hvor han bar kisten på en del af ruten i 1972. Jeg blev faktisk ringet op af Oberst Schousbo (som 12 årig) den aften kongen døde, man havde jo ikke mobiltelefon, så han fortalte mig, at jeg måtte få fat i min far (han var til et forældremøde) så jeg tog min cykel op til mødet for, at overbringe ham beskeden om kongens død.

Sidst i 70'erne var han et halvt år i Rom på kursus for, at kunne overgå til Shape (Nato) i Bruxelles.

Da han kom hjem herfra, i begyndelsen af 80'erne var han alvorlig syg af tarmkræft.

Frasagde sig derfor udnævnelsen til Oberst og endte dermed som oberstløjtnat og næstkommanderende i Livgarden.

De sidste år blev han leder af Militær Historisk bibliotek på Kastellet.

Har skrevet en del Militærhistoriske artikler. Var nok endt som Chef for Livgarden, hvis det ikke lige var gået sådan.

Min mor var Lotte, job indenfor landmåling mm. men ellers hjemmegående. Hun tog vel lidt konsekvensen af den frigørelse der var i tiden og tog en akedemisk uddannelse som kunsthistoriker.

Det var nok rigtig godt. Hun har især skrevet bøger om Zarthmanns skole, men også meget andet, har sat udstillinger op flere steder.

Som jeg husker barndommen så fyldte Camping en del, i telt, tennis og sejlture i robåd, fiskeri mm, senere blev det hus i Sverige, da Birgitte og jeg sagde fra, fra sommerferier.

Men vi benyttede det alle meget fra 1972 og optil det blev solgt i ca. 2009.

BILAG:

STAMTAVLE FOR FAMILIEN HONNENS, UDARBEJDET AF (Oldefar) Gerhard Honnens de Lichtenberg (1868-1954)

NB: ALLE STAMTAVLER ER UNDER REDIGERING