Historie: Familien
de Lichtenberg
Familien de Lichtenberg er interessant dels fordi det er en del af vores navn, men også fordi pigerne fra famillien Arenstorff indgiftede sig 2 gange i familien de Lichtenberg. Sidst gik det den anden vej da min tipoldemor Marie Sophie de Lichtenberg giftede sig med sin fætter Tycho Honnens.
Herudover er familien interessant da "stamfaderen" til navnet Gehrdt Hansen (senere adlet til de Lichtenberg), har sat rigtig mange også fysiske spor i det Jydske. Dette er således kun et kort resume om Gehrdt Hansen de Lichtenberg. Annette Hoff har i nedenstående bøger skrevet meget udførligt om ham, samt livet på herregårdene
Stamtavle for Lichtenberg
Den tyske slægt:
Karsten Lichtenberg, gift med Mette
Gert Lichtenberg, 1538-1618 Flensborg
Hans Lichtenberg, 1586-1667 Flensborg,
gift med Geshe Ringering 1605-1701
Gert Lichtenberg 1632-1701 Flensborg
Heinrich Lichtenberg 1665- 1745, Horsens, Købmand, broder til Gesche (1673-1697)
Kompagnon til Hans Kristensen se overfor
Stamtavle for de Lichtenberg
Den danske slægt:
Christen Rasmussen 1627-1709
Christen Thonboe gift med Anna Svejstrup
Hans Christensen, 1670-1740, Købmand og kompagnon med Heinrich Lichtenberg.
gift med Gesche Lichtenberg 1673 -1697
Tip x 5 Gehrdt Hansen 1697-1764, Adlet 1739 som Gerhard de Lichtenberg, Godsejer, Købmand, handelsmand, stor godsejer, pengeudlåner, producent, skibsejer, gift med Bodil Hofgaard
5 børn
Tipx4 Hans Henrik de Lichtenberg 1738- 1777, Assessor i højesteret, Ejer af Bidstrup, gift med Karen Irminger Rosenkrantz
Tipx3 Gerht de Lichtenberg 1774 - 1842, kaptajn, gift med Marie Sopphie von Arenstorff se Arenstorff
Tip tip Hans Henrik de Lichtenberg 1803-1867, gift med Andrea von Arenstorff, se Arenstorff
Tip Marie Sophie de Lichtenberg (1832-1892), gift med Tycho Honnens (senere de Lichtenberg)
Om Gerhdt Hansen kan nævnes:
Tip Tip Tip Tip Tip oldeforældre:
Gehrdt og hustru Bodil Hoffgaard
Gerhdt Hansens mor Geshe døde i barselssengen, da han blev født. Hendes mand Hans Christensen og hendes broder Heinrich Lichtenberg drev købmandsforretninger i Horsens. Gerhdt bliver i stor udstrækning derfor meget tilknyttet og opdraget af morbroderen. De driver en større købmandsforretning i Horsens. Det er både med skibshandel, egne skibe mm, der besejler især Norge.
Det er strenge forhold pga. Store Nordiske Krig. Mange skibe bliver kapret under krigen eller går tabt.
Men det bliver bedre med årene efter freden. Købmændene i provinsen er plaget af, at Københavnerne bliver favoriseret i handlen med Norge mm. rent toldmæssigt.
Forholdene for købmændede udenfor København bedres dog omkring 1730 da Gerhdt bliver voksen
Gehrdt bliver således optaget i faderens og morbroderens forretning og overtager senere denne.
Han indretter det Lichtenbergske palæ på hovedgaden i Horsens (i dag Jørgensens hotel)
Han begynder som følge af opsvinget i 1731, at investere heftigt i godser, i 1731 således Lindbjærggaard. Endvidere den smukke herregård Engelsholm, mellem Horsens og Billund, samt Kjeldklær. Senere Haraldskjær, Lindbjerg, Merringgård, Ussinggård og Serridslevgård.
Det er ikke kun gårdene der kommer i hans besiddelse men også jord og fæstebønder samt kirker der er i området. Endvidere medfølger mange kirker indenfor godsernes sogne: Nørup Kirke, Bredsten kirke, Randbøl kirke, Lindeballe kirke,Grindsted Kirke, Hejnsvig kirke, Ølgod kirke, Sønder Omme kirke, Ølsted kirke, Løsning kirke, Korning kirke, Granslev kirke. Herudover seks kirker under herregården Bustrup.
Mange af de kirker vi ser på Horsens egnen er forsynet med løgkupler.
Gehrdt brugte dette som et varemærke, der viste at han "ydmygt" betalte til istandsættelse af kirkerne i guds navn. Nok inspireret sydfra.
Han investerede endvidere i en meget stor restaurering af klosterkirken i Horsens. Kongen var lidt nervøs for alle de herremænd der udsmykkede landets kirker. På forespørgsel fra kongen, svarer de Lichtenberg, at han er i gang med en renovering, og at han vedrørende sig selv kun har opsat lidt marmortavler. I virkeligheden er hele indgangen i kirken præget af hans og konens sarkofag, så for engangs skyld en underdrivelse fra hans side.
Han havde sit eget rum i kirken, med "vindue" ud til kirkesalen. Han kunne således lukke af til salen, hvis han ikke ønskede, at høre hvad Præsten prædikede.
Gerhdt var således en meget stor bygmester på egnen, både hvad angår kirker men også istandsættelse af sine ejendomme.
Gerhdt Hansen var endvidere en meget stor velgører for Horsens by, han oprettede bl.a en Latinskole for byens almene borgere så de dygtigeste kunne få en uddannelse på Latin skolen.
Måske det gav lidt bagslag da han hermed uddannede nogle af de "fattige" der således var velfunderede i almen boglighed og latin, som måske blev brugt af dem der deltog i forbindelse med Grevens fejde.
Det er således min grand grand fætter Gert de Lichtenberg der indtil sin død for nylig var besidder af Bidstrup, min oldefars fødehjem.
Det meget smukke Engelsholm indgår stærkt i Gehrdts overvejelser om, at blive den permanente bolig for familien og efterkommere.
Hans datter overdrages dog godset.
Engelsholm ligger ud mod Billund. På det tidspunkt ejer Gerhdt så meget jord, at han kan ridde på egne jorde herfra og helt til Horsens.
Havde han istedet for sine jorde i Vendsyssel samlet det hele ved Horsens, havde han ejet så meget jord, at han kunne have opnået titlen Baron.
Bidstrup som han opkøber, bliver dog det sted han ønsker skal være de Lichtensbergs Stamhus
Der laves en meget gennemgribende renovering og ombygning af herregården.
Bidstrup i Nordjylland forbliver således i famillien i generationerne frem til idag.
Gehrdt oparbejder en kolosal virksomhed bestående af købmandshandel med skibe, Teglværk og papirmølle ved indkøb af gamle klude, ved Engelsholm. Men også landbrug og skovdrift fra sine ejendomme.
Han etablerer endvidere en fabrik ved Haraldskjær, der laver kobber varer, gryder tekander og meget andet
Endvidere er han storleverandør af sine øvrige produkter til sine besiddelser.
Nedenfor ses de sogne hvor Gehrdt havde Herregårde, han havde nødvendigvis ikke al jorden, men betydelig andel i disse sogne
Hans rigdom bliver så stor, at han får besøg af kongen i 1749.
Besøget varer kun en dag og nat, men foran det Lichtenbergske palæ i hovedgaden bliver der rejst en æresport (se billede nedenfor). Det er helt usædvanligt, at kongen indlogerer sig hos en borger. Onde tunger siger, at Gehrdt er så rig, at han låner kongen penge. Nok derfor han blev adlet i 1739, og iøvrigt udnævt til etatsråd.
Han tager derfor moderens/morbroderens efternavn som adelsnavn, så han fremadrettet kaleder sig: Gehrdt Hansen de Lichtenberg. Nok den eneste Hansen (eller andre med endelsen sen der er adlet).
Børn af Gerhdt Hansen de Lichtenberg og Bodil Hofgaard. (født 1711-1795)
Bodil er datter af Horsens borgmester Steffen Hofgaard og Bodil Høxbro
10 Børn:
Gedske Lichtenberg (1733-1766) gift med Christen de Linde
Bodil 1735 - 1807 Ejer af Merringgård og Ussinggård (gift med 1) Jochum de Lichtenhjelm 2) Chr Gersdorff
Stephan, Elisabeth Catherine, Georgine, Stefanea (døde som spæde) Gertrud 1747-1760
Abel Marie 1739-1810 (gift med Lars de Thygeson til Bygholm)
Elisabeth Catherine 1743-1807 (Gift med Beenfeldt (Serrildslevgård)
Hans Henrik de Lichtenberg 1738- 1777, Assessor i højesteret, Arver af Bidstrup, gift med Karen Irminger Rosenkrantz
Om Gedske kan nævnes: Gedske Lichtenberg (1733) som var Gerhdts første barn, blev gift med Christen de Linde:
Famillien de Linde var nyligt adlet (en generation før de Lichtenberg)
Gehrdt har nok ment at hans døtre skulle giftes adeligt.
TipTip Tip Tip oldeforældre:
Hans Henrik de Lichtenberg 1738- 1777, Assessor i højesteret, Ejer af Bidstrup, gift med Karen Irminger Rosenkrantz :
Hans Henrik overtager Bidstrup.
Både Hans Henrik og Karen var meget ivrige jægere.
Karen var også interesseret i fiskeri, hvilket ikke var normalt for adelsdamer på den tid.
Hans Henrik døde ung , knap 40, men Karen fortsatte jagt og fiskeri efterfølgende.
Gedske får i medgift af faderen Engelsholm, Kjelgkær og Haraldskær. Christen de Linde har forinden solgt sine 3 herregårde.
Linde bliver ikke mere økonomisk efter, at han får ovennævnte gårde i medgift. Det fortælles at han og svogeren på Bidstrup lå i vinduerne i hjørnestuen og skød til måls efter gulddukater som en hjælper smed op i luften til dem.
Linde fik medgiften i 1754 og allerede i 1767, året efter Gedskes død er han fallit, svogeren Hans Henrik køber hans ejendomme. Han fik lov til at flytte ind i en af fløjene på Bidstrup (nok kun fordi han var svoger) idet Hans Henrik har forstrakt ham med mange penge i årenes løb.
De var begge usnobbede udfra samtiden. Karen Rosentkrantz de Lichtenberg må have været en gæv pige.
Jeg kan henvise til Annette Hoffs bog der beskriver livet på herregårdene, med udgangspunkt i dagligdagen på Bidstrup.
Efter sigende blev sidste ulv skudt på Bidstrup i 1867, af Hans Henrik de Lichtenberg
Der blev skudt en efterfølgende andetsteds, (og så igen ca 2018 )
TipTip Tip oldeforældre:
Gehrt de Lichtenberg 1774 - 1842, kaptajn, gift med Marie Sophie von Arenstorff, se Arenstorff
Pga faderens tidlige død er han kun 2½ år da han overtager Bidstrup.
Stamhuset sættes derfor under administration til han var 25 år, Bidstrup var igen på nogenlunde fode efter mange financielle missere. Da Gehrt døde, blev hans lig stillet i "Sten Hvides sal", da eftersommeren var varm, skete det, at liget gik i opløsning. Det siges, at selv mange år efter forekom liglugten i salen.
TipTip oldeforældre:
Hans Henrik de Lichtenberg 1803-1867, gift med Andrea von Arenstorff, se Arenstorff
Gik på Herlufsholm, blev Forst og jagtjunker. Han drev Bidstrup med stor dygtighed og gjorde meget for Godstes bønder. I 1846 lod han hoveriet opløse, så størsteparten af Fæstegodset overgik til fri ejendom til stor glæde for de tidligere fæstebønder.
De fik børnene Tychine og Marie Sophie.
Tipoldeforældre:
Marie Sophie de Lichtenberg, gift med Tycho Honnens (senere de Lichtenberg), se Familien Honnens